×
Vindroslen er den mindste af vore hjemmehørende drosler. Kroppen er kompakt og halen kort. Hovedet er relativt stort. Et særligt kendetegn for vindroslen er dens hvide øjenbryn- og skægstribe. Oversiden er næsten helt ensfarvet gråbrun. Undersiden er gulbrun og mærket af mange tætsiddende korte og mørke striber. Når den sidder stille, ser man dens vinrøde flanker. Vingeundersiden er vinrød og ses kun i flugten. Hanner og hunner ser helt ens ud. Vindroslen bliver op til 21 cm lang med et vingefang på 33-34,5 cm.
Forvekslingsmuligheder
Arten ligner tilnærmelsesvis sangdrossel men adskiller sig fra denne ved de vinrøde flanker og vingeundersider.
Biologi
I ynglesæsonen spiser vindroslen insekter, snegle og orme, som i vinterhalvåret skiftes ud med bær og frugter. Vindroslen får 2 kuld på 5-6 æg.
Levested
Vindroslen kan opleves herhjemme i vinterhalvåret, hvor den gerne holder til i det åbne land. Den ses dog også ofte i parker og villahaver.
Udbredelse
Vindroslen yngler ikke længere i Danmark, men den er ret almindelig som trækgæst. Arten yngler i Norge, Sverige, Finland, Polen og Rusland. Herhjemme ses den især på trækket til og fra dens vinterkvarter i Sydeuropa og Nordafrika. I milde vintre kan den overvintre i Danmark.
Tekst baseret på Arter.dk
