Vendehals · Eurasian wryneck · Jynx torquilla

Vendehalsen er lidt mindre end en stær. Ryggen er grå med et mørkt bånd, og vingerne er brune med pilestriber. Strube, bryst og bug er lysere og tværstribet. Set fra ryggen kan den ligne et stykke bark, hvad der gør den mindre iøjnefaldende. Fuglen kan dreje hals og hoved ekstraordinært, når den bliver skræmt. Dette kan sammen med dens hvæsende lyd og den lange tunge, der ender i en hornagtig spids, få fuglen til at minde om en slange, så meget at den faktisk kan skræmme mindre rovdyr. Sangen er en serie af høje, gentagne toner.

Biologi
Vendehalsens føde består hovedsagelig af små, sorte myrer og deres pupper, men den tager også andre insekter og edderkopper. Den sidder ofte ved myrestier og fanger forbipasserende myrer med sin lange, klæbrige tunge. Tungen bruges også til at fiske insekter frem fra gange i træer eller under barken. Vendehalsen lægger store kuld, ofte 10-13 æg, og i år med meget regn og kulde i juni dør en del kuld på grund mangel på føde.

Levested
Vendehalsen yngler i åben skov. Herhjemme har den forkærlighed for heder med spredte træer og plantager med åbne, tørre områder. Vendehalsen er hulruger. Da den ikke selv kan udhugge et redehul, er den afhængig af naturlige huller eller andre spætters forladte redehuller, ligesom den også gerne benytter redekasser.

Udbredelse
Vendehalsen er vidt udbredt i Europa men mangler i det nordligste Skandinavien. I Danmark yngler vendehalsen hovedsagelig i Jylland og Nordøstsjælland, mens den er meget sporadisk forekommende på resten af Øerne.

Tekst baseret på Arter.dk