Vandrefalken er en kompakt fugl med et kraftigt bryst. Den voksne falk er stålgrå på oversiden og sort/hvid tværstribet på undersiden. Den stålgrå farve fortsætter fra nakken, henover øjnene og ned til det gule næb, hvor den munder ud i en en karakteristisk sort skægstribe. Halsen og det øverste af brystet er hvidt. Unge falke har en brun overside og har et længdestribet mønster på undersiden. I luften kan vandrefalken karakteriseres ved dens hurtige, flade og kraftfulde vingeslag med korte glid. Falken har et vingefang på 95-115 cm.

Biologi
Vandrefalken er en eminent flyver og er berømt for sine uovertrufne flyveegenskaber. Den lever af andre fugle, som den slår i luften enten ved at styrtdykke eller ved at flyve dem op. Hannen fanger stære, drosler, hættemåger og andre mindre fuglearter, mens hunnen, der er større end hannen, fanger større byttedyr såsom kragefugle, duer og svømmeænder. Falkene yngler normalt første gang, når de er 2-3 år gamle. Falkehunnen lægger 3-4 æg, der ruges i ca. 31 dage. Falkeungerne tilbringer ca. 5-6 uger i og ved redestedet, så de omkring midten af juni er flyvefærdige.

Levested
Vandrefalken ses i naturen ofte siddende på sten, pæle eller på jorden. Den yngler oftest på stejle klippesider og klinter eller i andre fugles forladte reder. Derudover yngler den også i redekasser, på broer, bygninger eller direkte på den flade jord. Vandrefalke vender ofte tilbage til deres fortrukne ynglested.

Udbredelse
Indtil 1950 ynglede vandrefalken regelmæssigt i Danmark på ynglesteder på Bornholm, Møn, Stevns Klint og i Rold Skov. I 1970'erne forsvandt den som ynglefugl grundet menneskelig påvirkning og aktivitet, men den er nu genindvandret og har siden 2001 været i langsom fremgang.

Tekst baseret på Arter.dk