×
I yngledragten er thorshanen meget farvestrålende. Den har en dyb, teglrød underside. Ryggen er sort med gyldne eller gullige længdestriber, kinderne er rent hvide, og det kraftige næb er gult med en sort spids. Hunnen er markant større og mere farvestrålende end hannen i yngletiden. I vinterdragten bliver undersiden helt hvid, mens oversiden og ryggen bliver ensartet lysegrå. Næbbet bliver mørkt, og der fremtræder en karakteristisk sort øjenstribe eller øjenplet. Ungfugle minder meget om de voksne i vinterdragt, men har mørkebrune rygfjer med tydelige lyse kanter samt et mørkt bånd i nakken.
Biologi
Thorshanen har omvendte kønsroller – det er hunnerne, der ankommer først til ynglepladserne, etablerer territorier og flirter aktivt. Efter æglægningen forlader hunnen ofte hannen for at finde en ny partner. Det er derfor hannen, der alene udruger æggene og tager sig af ungerne. Fuglen tilbringer det meste af sit liv svømmende på vandet. Når den søger føde på vandoverfladen, hvirvler den ofte rundt i små, hurtige cirkler for at trække insekter, larver, plankton og små krebsdyr op til overfladen.
Levested
I ynglesæsonen lever thorshanen på den højarktiske tundra. Her foretrækker den våde områder som frodige kær, floddeltaer, kystlaguner og kanten af småsøer. Uden for ynglesæsonen tilbringer den hele efteråret og vinteren langt ude på det åbne ocean, ofte i områder med havstrømme, hvor der er store mængder plankton og næring nær overfladen.
Udbredelse
Thorshanen yngler i de nordligste egne af Alaska, Canada, Grønland, Island, Svalbard og hen over det arktiske Sibirien. Bestandene fra det østlige Canada, Grønland og Island overvintrer på havet ud for Vest- og Sydafrikas kyst. I Danmark er thorshanen en sjælden gæst. Den ses i langt de fleste tilfælde i perioden fra september til december – særligt ved Vestkysten efter kraftige efterårsstorme, som blæser de trækkende fugle ind mod land.
Tekst baseret på oplysninger indsamlet af Google AI
