Sumpmejsen er en lille mejse. Oversiden af kroppen er lyst gråbrun, og undersiden er gråhvid. Den har en skinnende sort kalot, der går fra næbroden til nakken. Under næbbet er der en lille sort hagesmæk, der står i kontrast til de hvide kinder. Sumpmejsen bliver op til 11,5 cm lang, med et vingefang på 18-19,5 cm. Den vejer blot 9-12 gram.

Forvekslingsmuligheder
Arten ligner utroligt meget fyrremejsen. Sumpmejsen kan kendes på dens skinnende mørke kalot, som er mere mat hos fyrremejsen. Sumpmejsen mangler desuden fyrremejsens tydeligt lyse panel på armsvingfjerene. Kaldet er også markant forskelligt hos de to arter.

Biologi
I sommerhalvåret tager sumpmejsen insekter og edderkopper, og i vinterhalvåret lever den primært af frø. Den gemmer ofte frø, især bog og agern, i hulrum i træer. Arten har en god hukommelse, og finder ofte sine vinterforråd igen. Rederne anlægges i hulrum i træer og redekasser. Sumpmejsen får 1 kuld om året på 6-8 æg.

Levested
Sumpmejsen foretrækker at leve i løvskov, særligt i sumpede områder, hvor der findes birk og pil. Den kan dog også træffes i haver og parker. I særligt kolde vintre kan lokale populationer uddø, og det tager ofte mange år før arten vender tilbage til disse områder på grund af dens meget begrænsede mobilitet.

Udbredelse
I Europa finder man sumpmejsen i det sydlige Skandinavien, Vest-, Mellem- og Østeuropa. I Danmark er arten almindelig og ses i det meste af landet på nær nogle områder i Nord- og Vestjylland samt Bornholm.

Tekst baseret på Arter.dk