Storspove, også kaldet stor regnspove, er Danmarks største vadefugl. Den genkendes på det lange, nedadbøjede næb og sin store størrelse. Hunnen er størst og har et markant længere næb end hannen. Fjerdragten er plettet brungrålig hele året rundt. Artens melodiske og melankolske fløjten kan ofte høres, især fra flyvende fugle.

Forvekslingsmuligheder
Storspove kan forveksles med småspove, som er en mindre vadefugl med kortere, buet næb. Småspove kan også adskilles ved at have mørkebrun isse og øjestribe samt lys issestribe og øjenbrynsstribe. Derudover har arterne forskellige stemmer.

Biologi
Arten finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gang og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Ud over sandorm spiser den også snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og endog bær. Det er især hunnerne, som med deres lidt længere næb søger føde på vadefladerne, mens hannerne i højere grad finder føde på enge, hvor bl.a. kokasser bliver undersøgt for insektlarver. Særligt på nyslåede enge kan man finde fouragerende flokke.

Levested
Arten foretrækker åbne arealer og yngler eksempelvis i moser, hedemoser, klitter og på enge og heder.

Udbredelse
Som ynglefugl er den relativ fåtallig i Danmark med en estimeret bestand i 2000 på 400-500 par. Vigtigste ynglelokalitet er Saltholm i Øresund, hvor der i 2006 ynglede ca. 80 par, efterfulgt af Rømø og Rønnerne ved Læsø. Udbredelsesområdet strækker sig fra det nordlige Europa østpå gennem Sibirien.

Tekst baseret på Arter.dk