×
Stor tornskade er med sine 26 cm på størrelse med en drossel. Den har lang hale, grå ryg, lys underside og en sort maske gennem øjet. Vingerne er sorte med hvidt vingebånd. Halens styrefjer er sorte med hvid spids og de midterste er hvide ved basis. Næbbet minder om rovfuglenes, idet overnæbbet er kroget og ligesom hos falkene forsynet med en tand, for at lette aflivningen af byttet. Han og hun ligner hinanden, men hunnen kan have mørke tværstriber på undersiden ligesom ungfuglene, der desuden har gråbrun overside.
Biologi
Arten lever af insekter (fx større biller og græshopper), firben, padder, småfugle og mus. De jages oftest fra en udkigspost, men den store tornskade kan også som en tårnfalk stå stille i luften på svirrende vinger, mens den afsøger terrænet. Ligesom hos andre tornskader spiddes det fangede bytte ofte på torne som forråd til senere fortæring. Den store rede bygges af begge køn i et fritstående træ eller en busk. 5-7 grågrønne æg lægges i slutningen af april eller begyndelsen af af maj.
Levested
Stor tornskade yngler i Danmark i åbent lyngklædt terræn med spredt træbevoksning, i udkanten af nåletræsplantager eller ved læhegn omkring opdyrket hede.
Udbredelse
Stor tornskade er udbredt i store dele af Nordamerika og Eurasien. Det er en sjælden ynglefugl i Danmark. Som trækgæst ses den ret almindeligt i hele landet i åbent terræn. Vintergæsterne opretholder et territorium, f.eks. i rydninger i større skove. De første gæster ses fra slutningen af september og de sidste forlader landet igen i midten af april.
Tekst baseret på Wikipedia
