Spidsanden har sit navn fra de lange og spidse halefjer, der er et godt kendetegn for arten. Den har en lang hals, et rundt hoved og et relativt langt, smalt og gråt næb, der hos hannen har en lysegrå stribe i siden. Hannen har et brunt hoved, en lang, spids og sort hale, samt hvidt bryst og hals, der fortsætter i en smal stribe op ad hannens brune nakke. Hannens ryg og vinger er lyse i en brungrå farve med sorte pragtfjer med gullig kant og med et sort vingespejl med et grønligt eller bronzefarvet skær og hvid bundkant. Hunnens fjerdragt er lysebrun med fjer, der er mørkebrune på det inderste af fjerene og med gullige kanter på ryggen. Hovedet og halsen er mere ensartet lysebrunt, og næbbet og benene er mørkegrå. Hunnens vingespejl er mørkebrunt med et hvidt bånd. Hunnens halespids er også lang, men kortere end hannens.

Forvekslingsmuligheder
Særligt hunnens fjerdragt kan forveksles med mange andre andearter, såsom gråanden og knaranden, men hunnen kan genkendes på sit brune vingespejl, der ved gråanden er blåt og ved knaranden mindre og hvidt. Spidsanden kan desuden kendes på den slanke og spidse kropsform.

Biologi
Spidsænders fødeemner er typisk frø og rødder fra vandplanter, samt smådyr som snegle og orme, der lever i tilknytning til vandplanterne. Arten får 1 kuld på 7-9 æg.

Levested
Arten søger føde på lavt vand i fjorde, vige og på strandenge. Indimellem fouragerer spidsænder også på stubmarker. I Danmark yngler den på kystlokaliteter såsom strandenge, strandsumpe og små holme.

Udbredelse
Spidsanden er en ret almindeligt forekommende trækfugl i Danmark. I september-november og igen i marts-april raster flere tusinde spidsænder i Danmark, særligt i Vestjylland. Den forekommer kun som fåtallig ynglefugl i Danmark, hvor den primært yngler langs den jyske vestkyst og i de sydlige dele af landet. Spidsanden findes næsten hele vejen rundt om den nordlige halvkugle – bortset fra Grønland og det nordøstlige Canada.

Tekst baseret på Arter.dk