×
Sortkliren er en slank, langbenet vadefugl med et langt og lige næb med en yderspids, der buer svagt nedad. Den inderste del af undernæbbet er altid rødt. I sommerdragten har arten en karakteristisk sodsort krop med fine, hvide prikker på ryggen og vingerne. Benene bliver mørkerøde til næsten helt sorte i en kort periode. Vinterdragten er meget lys og grålig med helt hvid underside. Benene skifter farve til klar rød. Ungfuglene er gråbrune med tætte, mørke tværbånd (vatring) på undersiden og orangerøde ben. I flugten ses en karakteristisk, aflang hvid kile eller "cigarformet" plet, der strækker sig langt op ad ryggen. Benene rager tydeligt ud bag halen.
Forvekslingsmuligheder
Sortkliren forveksles især i vinter- og ungfugledragt med rødben. Sortkliren er dog en smule større, mere slank og har markant længere ben og næb. Den mangler rødbens brede, hvide bagkant på vingerne.
Biologi
Sortkliren lever af vandinsekter, krebsdyr, bløddyr, småfisk, haletudser og frøer. Den søger ofte føde på dybere vand end andre klirer og kan finde på at svømme aktivt. Arten lægger normalt 4 æg i en fordybning på jorden.
Levested
Yngler i fugtige skovmoser, på hængesække og tørre rydninger nær trægrænsen i taigaen og tundraen. Træffes under trækket i lavvandede søer, marskområder, laguner, strandenge og på vadehavsflader.
Udbredelse
Yngler i et bredt bælte fra det nordlige Fennoskandinavien og mod øst gennem det nordlige Rusland til Sibirien. Fuglen yngler ikke i Danmark men er en almindelig trækgæst om foråret (april–maj) og især om efteråret (juni–oktober). De europæiske populationer overvintrer primært i Sahel-zonen i Afrika syd for Sahara.
Tekst baseret på oplysninger indsamlet af Google AI
