×
Småspoven er gråbrun med et langt nedadbøjet næb og lange ben. Arten har en tydelig lys stribe på den mørkebrune isse og et kraftigere mønster end storspoven. I almindelig, aktiv flugt kendes den på sine hurtige vingeslag. Den er 37-45 cm lang og har et vingespænd på 76-89 cm.
Biologi
Småspover der yngler inde i landet, tager overvejende insekter, mens fugle, der yngler ved kysten, oftest tager orme og krabber. De supplerer begge med bær og andet plantemateriale. 1 kuld på 4 æg.
Levested
Småspovens ynglepladser er fjeldområder og næringsfattige højmoser.
Udbredelse
I Europa yngler arten i Norge, Nordsverige og Finland samt talrigt på Island. Småspoven optræder herhjemme på langdistancetrækket fra det nordligste Europa til vinterkvarteret langs tidevandskysterne i tropisk Vestafrika.
Tekst baseret på Wikipedia