Skægmejse en 16,5 centimeter stor spurvefugl, hvoraf halen udgør ca halvdelen. Hannen er kendetegnet ved at have sort skægstribe, gråt hoved og sort undergump. Hunnen er ensfarvet brunlig. Ungfugle har indtil fældningen, der foregår fra midten af juli til slutningen af oktober, en sort ryg og sorte yderste halefjer. Kaldet er et karakteristisk tjing, der lyder lidt som to mønter, der slås mod hinanden. På grund af sin skjulte levevis i rørskoven, opdages skægmejsen ofte kun på sin stemme.
Biologi Skægmejsen lever om sommeren næsten kun af insekter og om vinteren af frøene fra tagrør. Den ret dybe, kurvformede rede placeres lavt mellem gamle tagrør. Første kuld på 5-7 æg lægges omkring månedsskiftet april/maj. Arten lever i løse kolonier og er i stand til at reproducere sig selv hurtigt igen efter hårde vintre, da ungfuglene bliver kønsmodne allerede samme år.
Levested Skægmejsen lever i udbredte rørskove.
Udbredelse Arten lever spredt over Europa og menes at have bredt sig til Danmark fra hollandske kolonier i 1960'erne. I Danmark er den standfugl, men kan i tilfælde af fødemangel eller stor bestandsstigning udvandre til nye områder.
