Sanglærken er en af de mest velkendte danske fugle takket være sin charmerende sang, som ofte høres fra stor højde fra januar til august. Arten har en spættet, brun fjerdragt. Undersiden er hvidlig med stribet bryst. Sanglærken kan rejse sine issefjer til en lille top.

Forvekslingsmuligheder
Den kan især forveksles med toplærke og hedelærke. I flugt adskiller sanglærken sig bl.a. ved at have hvid bagvingekant og halesider. Derudover har hedelærke kortere hale og et hvidt vingebånd i hånden. Toplærke har større hovedtop og et længere og mere robust næb.

Biologi
Sanglærken lever af insekter, korn og ukrudtsfrø i sommerhalvåret, mens blade og ukrudtsfrø udgør en stor del af føden om vinteren. Arten får 2 kuld på 3-5 æg.

Levested
Sanglærken er karakterfugl i det åbne land, på heder og enge, og dens succes skyldes især, at den er tilpasset dyrkede marker. Reden anlægges i en vis afstand fra træer, formentlig for at undgå redeplyndring fra kragefugle, der benytter grenene som udsigtsposter.

Udbredelse
Sanglærken er Danmarks tredje mest almindelige fugl, men bestanden er gået dramatisk tilbage over en længere periode. Den forekommer over hele landet, men i noget varierende omfang. I Europa forekommer sanglærken overalt på nær Island. Sanglærken har også en stor udbredelse udenfor Europa, hvor den findes i den nordlige del af Asien, østpå til Japan, og i det nordligste Afrika.

Tekst baseret på Arter.dk