Rovternen er verdens største terne og er med et vingefang på 130-145 cm kun en anelse mindre end sølvmågen. Rovternens fjerdragt er på oversiden ensfarvet grålig og hvid på undersiden. Vingeundersiden er også hvidlig med næsten helt sorte vingespidser. Den har en sort hætte, sorte ben, og dens næb er stort, kraftigt og rødt med en sort spids. Halen er kort og kløftet. Ungfuglen ligner den voksne fugl i vinterdragt med en mere spættet overside, deruover med et orangerødt næb med sort spids og en mørk pande. I flugten kendes rovternen på sin tunge flugt med langsomme vingeslag. Fuglens kald er et højt og hæst, næsten eksplosivt, hejrelignende skrig.

Forvekslingsmuligheder
Fuglens lysende røde næb er karakteristisk, og rovternen er desuden meget større end de andre ternearter.

Biologi
Føden hentes ofte i ferskvandssøer og lavvandede kystområder langt fra reden, hvor rovternen styrtdykker fra store højder og fanger store fisk på op til 20-30 cm's længde. Rovternen yngler i kolonier eller parvis med kuld på 2-3 æg. Reden ligger direkte på jorden eller på en klippesten. Rovternen kan blive op til 30 år gammel.

Levested
Når rovternen trækker i Danmark, træffes den langs med kysten, ved laguner eller i større søer. Den yngler på klippeskær, ubeboede øer og holme.

Udbredelse
Rovternen er en langdistanceflyver og er vidt udbredt. Den optræder dog ret spredt og fåtalligt. Rovternen er en forholdsvis sjælden gæst i Danmark. Den ses næsten kun på træk mellem yngleområder ved Østersøen og vinterkvarteret i Afrika, hyppigst i sensommeren og primært i den østlige del af landet. Indtil juni 2008 har rovternen ikke ynglet i Danmark siden starten af 1900-tallet. Siden har der årligt været mindst ét ynglepar.

Tekst baseret på Arter.dk