Rørdrummen er en mellemstor hejrefugl med en gyldenbrun fjerdragt, der er fyldig med mørke længdestriber, som skaber en let camouflage i dens omgivelser. Dens hoved har gyldne kinder, en sort skægstribe, sort hætte og lys strube. Dens hals er kort og tyk, næbbet er gulligt og kraftigt, og dens grønne fødder er korte med lange tæer, så den kan færdes let i moser uden at synke i. Dens vinger er brede, runde og tværstribede med sorte og brune svingfjer. Bliver fuglen forskrækket, stivner den i en position med hoved og hals oppe i vejret. I luften er halsen krummet ned mellem skuldrene, og fulgen flyver med bløde og langsomme vingeslag, ligesom andre hejrefugle.

Biologi
Rørdrummen er sky og holder sig godt skjult i den tætte rørskov. Man hører den mere end man ser den. Hannerne har en kraftig og brummende territoriestemme, en såkaldt pauken, der minder om den lyd der opstår, når man puster hen over åbningen på en tom flaske. Rørdrummen pauker mest om natten. Rørdrummens foretrukne fødeemner er fisk, frøer og salamandre samt andre smådyr. Arten får 1 kuld på 4-6 æg om året.

Levested
Rørdrummen lever ved søer, moser og lavvandede fjorde. Den yngler i uforstyrrede tagrørsskove og sumpområder langs bredden af søer og vandløb. Da rørdrum bygger rede i rørskoven, er det vigtigt, at rørskoven omkring reden er under permanent vanddække for at hindre rovdyr i at kunne nå frem til reden.

Udbredelse
Rørdrummen forekommer som ynglefugl spredt rundt i det meste af Danmark, hvoraf de største ynglepladser er i Vejlerne, Maribosøerne og Lille Vildmose. En del individer synes at være trækfugle, som vender tilbage til yngleområdet fra slutningen af januar, men en del forsøger også at overvintre i Danmark.

Tekst baseret på Arter.dk