Mosehornugle · Short-eared owl · Asio flammeus

Mosehornuglen er en lys mellemstor ugle. Den har et rundt og relativt lille hoved. Øjnene er gule og omgivet af et sort felt, der står i kontrast til dens lyse ansigt. Fjerdragten er spraglet med lyst gulbrune, beigehvide og sorte farver. Vingerne er meget lange og slanke. Arten er en elegant flyver, der tager langsomme vingeslag med stive letløftede vinger. I flugten ses den hvide vingebagkant med sort vingespids. Halen er lys og bred med 3-4 tydelige sorte tværbånd. Mosehornuglen bliver ca. 38 cm lang, med et vingefang på 90-105 cm.

Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med skovhornuglen. Denne adskiller sig ved sine lange øretoppe og orange øjne.

Biologi
Mosehornuglen lever primært af smågnavere, men tager også mindre fugle, insekter og fugleæg. Arten er tilpasset til at jage i dagslys, hvilket er usædvanligt for ugler. Den svæver lavt over landskabet, imens den spejder efter bytte. Den kan også stå stille i luften og "muse" ligesom tårnfalken. Den får 1 kuld om året på 4-8 æg.

Levested
Arten er en meget sjælden ynglefugl og en fåtallig til ret almindelig træk- og vintergæst. Den foretrækker at lever i heder, moser, marsk- og strandenge. Rederne anlægges på jorden i fordybninger i højt græs eller nær buske. Trækkende mosehornugler kan træffes på fælleder, enge og lignende naturtyper.

Udbredelse
Ynglende individer findes i dag næsten udelukkende i det sydlige Jylland. Antallet varierer meget fra år til år, alt efter hvor mange gnavere der er til stede. Gæstende mosehornugler ses om vinteren sporadisk i hele landet. I Europa er den især udbredt i fjeld- og tundraområder i det nordøstlige Europa. Herudover er den pletvis udbredt i Central- og Nordvesteuropa.

Tekst baseret på Arter.dk