×
Den lille kjove den mindste kjoveart med samme størrelse som en hættemåge. Den adulte fugl er let kendelig på de 15–25 cm lange halefjer. Den øverste del af hovedet og nakken er glinsende sort, brystet er hvidt og halsen hvid med et gulligt skær. Ryg og vingeoversider er brungrå, hale og svingfjer er dog sorte. Juvenil er grå til sodbrun med grågult nakkebånd og har lyse tværbånd på hele kroppen, tydeligst på undergumpen. De forlængede halefjer rager 2-3 cm ud og har let afrundet spids.
Forvekslingsmuligheder
Kroppen følger ofte vingeslaget på ternevis, og arten kan i det hele taget tage sig terneagtig ud i flugten.
Biologi
Lille kjove lever hovedsagelig af mus, insekter, æg og småfugle. Arten er ikke så røverisk som resten af kjoverne. Parret får 1 kuld på 2 æg (hvis der er tilstrækkelig med føde i området).
Levested
Den lille kjove yngler på højfjeldet og tundraen. Reden placeres direkte på jorden i vegetationen.
Udbredelse
Den lille kjove yngler i de arktiske egne og overvintrer i den sydlige del af Atlanterhavet. I Danmark ses primært ungfugle på trækket om efteråret.
Tekst baseret på Wikipedia