×
Kvækerfinke-hannen har om sommeren kulsort hoved med blålig metalglans på issen. På ryggen er den sort men skællet af grå fjerbræmmer. Overgumpen og den nederste del af ryggen er hvid. Hagen og brystet er okkergule, mens resten af undersiden er hvid. Langs siderne findes dråbeformede, sorte pletter. Hos hunnen er hovedets overside og ryggen gråbrunt spættet. Næbbet er gulligt om vinteren og blåsort om sommeren. Fuglen måler 15-16 centimeter.
Forvekslingsmuligheder
Kvækerfinken ligner bogfinken, men adskiller sig blandt andet ved en tydelig hvid overgump.
Biologi
I vinterhalvåret lever kvækerfinken mest af bog, granfrø eller urtefrø, der alle oftest tages fra jorden. Om sommeren suppleres med insekter, der også kan tages fra træerne. I oldenår kan man opleve meget store flokke af kvækerfinker i bøgeskovens skovbund. Hunnen bygger reden nær stammen på et træ. Fra sidst i maj lægger hunnen 5-7 brunlige æg.
Levested
Kvækerfinken yngler almindeligt i birke- og nåleskov i fjeldområder i Norge, Sverige nord for Stockholm, Finland og det nordlige Rusland og Sibirien helt til Stillehavet.
Udbredelse
Kvækerfinken yngler ikke i Danmark, men ses i vinterhalvåret som trækgæst fra Norge, Sverige og Finland. Nogle år kan der være mange millioner fugle i Danmark. Normalt ses efterårstrækket fra begyndelsen af september til november.
Tekst baseret på Wikipedia
