×
Kernebideren har en rødbrun fjerdragt med grå nuancer, og vingerne er blåsorte med et bredt hvidt bånd. Det kraftige næb er blygråt om sommeren og gulligt om vinteren. Sangen er lavmælt, men arten kendes især på dens specielle kald, et skarpt, eksplosivt 'zik'.
Biologi
Føden består især af frø af kirsebær, mirabel, avnbøg, taks og ask samt solsikkefrø på foderbrættet. Kernebideren vejer ikke mere end ca. 50 g, men dens kraftige næb kan yde et tryk på 35-40 kg. Det gør fuglen i stand til at åbne selv de hårdeste stenfrugter. Kernebidere har en tendens til at yngle i små kolonier, og om vinteren kan fuglene ses i småflokke. Arten får 1 kuld på 3-6 æg.
Levested
Holder til i ældre løv- og blandskov. Arten kan også findes i haver – især hvor der fodres med solsikkefrø.
Udbredelse
Findes i hele landet men er mest almindelig i Østjylland og på øerne. I takt med at der kommer flere løvtræer i de vestjyske plantager, bliver kernebideren også mere almindelig her. Arten er normalt en standfugl, men Danmark besøges også af nordiske kernebidere i kolde vintre.
Tekst baseret på Arter.dk