Kærløber · Broad-billed sandpiper · Limicola falcinellus

Kærløberen er en lille, kompakt vadefugl i rylefamilien. Den brede, hvide øjenbrynsstribe deler sig foran øjet, hvilket skaber en ekstra lys stribe på de mørkebrune issesider. I yngledragten har den en mørkebrun, plettet overside med hvidlige V-formede striber. Undersiden har tætte, mørke pletter på halsen og brystet, mens bugen er helt hvid. Næbbet er forholdsvis langt, kraftigt og bredt med en tydeligt nedadbøjet spids. Benene er korte og mørkegrå til grøngrå.

Forvekslingsmuligheder
Kærløberen ligner en ung almindelig ryle. Den adskiller sig dog ved sine kortere ben, det flade hovedprofil med de delte, hvide øjenbrynsstriber samt det bredere næb med den "knækkede" spids.

Biologi
Kærløberen lever primært af smådyr (f.eks. børsteorme, snegle, krebsdyr og insektlarver) samt frø fra fugtbundsplanter, som den finder på mudderfladerne. Den yngler ofte i små, løse kolonier på 2–4 par. Reden placeres i en tør græstue midt i de våde områder. Hunnen lægger 4 æg i starten af juni.

Levested
Kærløberens levesteder skifter markant mellem ynglesæsonen og trækperioderne. Den er stærkt knyttet til det subarktiske nåleskovsbælte (taigaen) og tundraen. Her foretrækker den ekstremt våde moser. Under trækket ses den på åbne, mudrede flader som ferske strandenge, laguner, vadehavsflader og indsøer, hvor den ofte raster i selskab med andre vadefugle.

Udbredelse
Kærløberen er en udpræget trækfugl med en relativt begrænset nordlig udbredelse. Den yngler i det nordlige Fennoskandinavien og i det nordlige Rusland og overvintrer i kystområderne omkring det østlige Afrika, Den Persiske Golf samt Syd- og Sydøstasien. Kærløberen yngler ikke i Danmark. Den er en regelmæssig, men fåtallig gæst under trækket i maj-juni og igen i juli-september.

Tekst baseret på oplysninger indsamlet af Google AI