×
Den indiske gås er en mellemstor fugl med en en lang hals og en opretstående kropsholdning, lys grå krop med to karakteristiske sorte striber på baghovedet og nakken, hvilket gør den let genkendelig. Næbbet er kort og gult, mens benene er orange.
Biologi
Den indiske gås er planteæder, primært græsædende, og lever af græs, blade, frø og rødder. Gæssene kan leve op til 20 år og er dagaktive. De er sociale og danner store flokke, især under træk. Arten lægger 3–8 æg i en rede nær vand.
Levested
Arten foretrækker søer og vådområder i nærheden af bjerge. Den er semiakvatisk og trives i åbne landskaber med adgang til ferskvand. Arten er kendt for at kunne flyve over Himalaya i højder op til 9.000 meter, hvilket gør den til en af de højest flyvende fuglearter i verden.
Udbredelse
Arten findes primært i Centralasien, især i lande som Indien, Nepal, Kina og Mongoliet. Den er en trækfugl, der migrerer til lavere områder om vinteren. Den indiske gås ses lejlighedsvis i Europa, herunder Danmark, hvor den dog er relativt sjælden.
Tekst baseret på info indhentet af Microsoft Copilot
