Hvid stork er en af Danmarks mest kendte fuglearter. Den har en meget stor krop med meget lange ben og lang hals og næb. Fjerdragten er sort og hvid. Næb og ben er helt røde. I flugten er både hals og ben udstrakte. Den hvide stork bliver op til 105 cm lang med et vingefang på 195-215 cm.

Biologi
Arten lever af et bredt udvalg af fødeemner. Padder, slanger, fisk, orme, insekter, muldvarpe, snegle og fugleunger står på menuen. Den store fugl vader langsomt rundt i moser, på marker og enge og fanger sin føde. Den hvide stork får 1 kuld om året på 3-5 æg.

Levested
Engang var storken en almindelig ynglefugl i Danmark, men på grund af ændret landbrugsdrift er den i dag meget sjælden. Trækkende hvide storke er også en sjældenhed i Danmark. Storkene yngler primært i kunstige reder som befolkningen stiller til rådighed på hustage og telefonpæle. Overvintringen foregår i Syd- og Vestafrika.

Udbredelse
I de seneste par år er der kun fundet enkelte ynglende storkepar i Danmark. De fleste par findes i Sønderjylland. Den hvide stork er udbredt i det østlige og sydlige Europa samt i det nordvestlige Afrika.

Tekst baseret på Arter.dk