Halemejsen er en lille fugl med en meget lang hale og et kort næb. I Danmark optræder arten i to underarter. Den nordlige form har helt hvidt hoved og hvidt bryst; den sydlige form har et sort bånd over øjet til nakken, mens brystet er let rosafarvet. De to underarter optræder også herhjemme i forskellige blandingsformer. Ryggen på alle er rød- og sortmønstret, og vingerne er sortbrogede.

Biologi
Halemejsens føde består hovedsageligt af små insekter og spindlere, men det hænder, at den om vinteren æder plantefrø. Halemejsen placerer oftest sin rede i en grenkløft i eksempelvis et birketræ. Dens rede er formet som en kugle med indgangshul i siden. Reden bygges af mos og dun og kamufleres med lav bundet sammen af spindelvæv. Heri lægges 9-12 æg i begyndelsen af maj måned.

Levested
Den foretrækker løvskove og blandingsskove, især skovmoser. Uden for yngletiden ser man ofte halemejser fouragere mellem træernes yderste grene i mindre, omstrejfende flokke.

Udbredelse
Halemejse er almindelig som standfugl i Danmark, bortset fra i Vest- og Nordjylland. Den er i øvrigt udbredt i det meste af resten Europa og Asien.

Tekst baseret på Wikipedia