×
Gravanden er på størrelse med en mindre gås. Let genkendelig med sin overvejende hvide fjerdragt med brunt brystbånd, rødt næb og metalgrønt hoved. Kønnene er ens, dog har hannen en mere veludviklet rød knop på næbbet. Den juvenile gravand er også primært hvid med en ryg i brunlige og grålige nuancer og et gråt hoved med lyst næb.
Biologi
Føden består især af muslinger og krebsdyr. Gravandeparret forsvarer et egentligt fødeterritorium, typisk ved en strandeng. Kønnene skiftes til at ruge på æggene, som typisk er placeret i et hul, f.eks. en forladt rævegrav eller et hult træ. Ællingerne bliver hurtigt uafhængige af de voksne fugle, og allerede 2-3 uger gamle færdes de i småflokke på strandengene på jagt efter føde.
Levested
Findes især langs kysterne ved lavvandede områder, men også inde i landet ved vandløb og søer.
Udbredelse
De største ynglebestande findes ved Vadehavet, på Saltholm og ved Randers Fjord, Limfjorden, Odense Fjord og Isefjord. Gravanden gennemfører fældningstræk til et relativt lille område i det tyske vadehav fra juni til august. Når fældningen er overstået, spredes gravænderne, men mange bliver i vadehavsområdet vinteren over. I isvintre trækker de dog gerne længere sydpå.
Tekst baseret på Arter.dk
