Grågåsen er en af vore største gåsearter, og som navnet antyder, er den hovedsageligt grå. Vingerne er mørkebrune med karakteristiske lyse forvinger, der tydeligt ses i flugt. På bugen kan voksne grågæs have fine sorte asymmetriske bånd af varierende udbredelse. Benene er lyserøde og det store næb er orangerødt.

Forvekslingsmuligheder
Den forveksles let med de andre grå gæs herunder blisgås, kortnæbbet gås og de to arter af sædgås. Grågåsen er den største af disse gæs og adskiller sig bl.a. ved sit lyse felt på undervingen samt ensfarvet orange næb.

Biologi
I yngleperioden består hovedparten af gæssenes føde af græs og urter, som de finder på enge og græsplæner tæt på reden. I sensommeren, hvor grågæssene samler sig i store flokke, søges føden hovedsageligt på stubmarker i form af spildkerner fra høsten. Før høsten kan de gå ind på kornmarker, hvor kraftigt uvejr har fået kornet til at lægge sig. Landmænd kan få dispensation til at skyde grågæs i juli-august, hvis gæssene skader afgrøderne.

Levested
Fuglene yngler herhjemme i søer og moser med rørskov, hvor der er nærliggende enge eller græsplæner, som bruges til fødesøgning. De yngler ofte i kolonier. Parrene holder normalt sammen på livstid. Grågæssene kan være meget tillidsfulde på ynglepladser, hvor de ikke er truet af mennesker, f.eks. ved Gentofte Sø.

Udbredelse
Grågåsen er en almindelig ynglefugl særligt i Østdanmark. Grågåsen er udbredt i store dele af Europa og Sibirien. De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver dog i Danmark vinteren over.

Tekst baseret på Arter.dk