Hannen er let genkendelig med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun. Begge køn har blåt vingespejl med hvide kanter. Især i byerne findes der dog andre farvekombinationer, hvilket skyldes krydsning med udsatte tamænder. Særlig almindelig er en variant, hvor hannen er ensfarvet brun med hvidt bryst.
Forvekslingsmuligheder En han kan næppe forveksles med andre arter, men hunnen kan ligne hunner af spidsand, skeand og knarand.
Biologi Gråanden er ikke særlig krævende i sit fødevalg. Den lever især af frø og grønne vandplanter, men tager også agern og korn. Arten får 1 kuld på 9-13 æg. Ællingerne tager hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen. Som hos de fleste andre ænder deltager hannerne ikke i yngelplejen. Når rugningen går i gang, forlader de yngleområderne for at fælde svingfjerene i mere uforstyrrede områder. Dette gælder dog ikke for mange af hannerne i byområder, som i stedet bliver på ynglepladserne, hvor de i nogle tilfælde deltager i massevoldtægt af uparrede hunner.
Levested Herhjemme findes den ved næsten alle vådområder og er især talrig i byområder med parker.
Udbredelse Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand. Gråanden er udbredt over store dele af verden. Den yngler således i næsten hele Europa, det nordlige Asien, de nordlige dele af Amerika. I træktiden ses mange nordiske fugle, der typisk overvintrer i Kanalegnene. De fleste danske ynglefugle bliver i landet.
