×
Gøgen er grå med lys mørkstribet underside, lang hale og et vingefang på 55-60 cm og en længde på cirka 34 cm inklusiv den lange hale. Hannen er grå på ryg, hoved og hals. Undersiden er lys med mørke tværstriber. Halen er sort med hvide pletter. Hunnen ligner hannen, men har en mindre skarp overgang mellem den grå hals og stribede underside. Den findes desuden i en sjælden rødbrun variant. De unge fugle ligner hunnen, men har en karakteristisk hvid nakkeplet. De findes ligesom hunnen i to farvevarianter, hvor oversiden er enten mørkegrå eller rødbrun.
Forvekslingsmuligheder
Gøgen er på størrelse med en lille spurvehøg, som den blandt andet kendes fra på det drosselagtige næb og de spidsere, falkeagtige vinger.
Biologi
Føden består især af store, behårede sommerfuglelarver, der undgås af mange andre fugle. Desuden ædes biller, edderkopper, stankelben, voksne sommerfugle og regnorme. Gøgens adfærd afviger kraftigt fra de fleste fugle, idet den ikke bygger rede og ikke opfostrer egne unger. Derimod lægger gøgen sine æg i andre fugles reder, der så står for opfostringen.
Levested
Arten forekommer især i fugtige, tilgroede områder som moser, men findes også på strandenge eller i skovbryn og lysninger i løvskove. I øvrigt findes gøgen, hvor den kan finde værtsfugle for sine æg.
Udbredelse
Gøgen er meget almindelig i Danmark som ynglefugl i blandt andet moseområder og løvskove. De danske fugle overvintrer i Afrika syd for Sahara. Arten er udbredt over næsten hele Europa og store dele af Asien.
Tekst baseret på Wikipedia
