Fyrremejsens overside er grå eller brun med en matsort kalot på hovedet og et lyst vingefelt. Undersiden er gråhvid med sort "hagesmæk" og mere eller mindre brunlige flanker.

Forvekslingsmuligheder
Fyrremejsen ligner sumpmejsen meget. Fyrremejsens kalot er mere mat end sumpmejsens der nærmest er glinsende. Fyrremejses sorte hageplet er ofte lidt større end sumpmejsens. Den sikreste måde at identificere arterne på er ved at lære deres stemmer.

Biologi
I yngletiden lever fyrremejsen især af insekter og edderkopper, mens den i resten af året også lever af frø. Frøene gemmes ligesom hos sumpmejsen ofte i barkrevner eller mellem mos som forråd til senere.

Levested
Fyrremejsen bygger ligesom mange andre mejser sin rede i naturlige huller i træerne eller i forladte spættehuller. Hunnen ruger de mellem syv og ni æg i 14 dage, og ungerne bliver fodret af begge forældrefugle i 16-19 dage.

Udbredelse
Fyrremejsen yngler i skove i et bælte gennem Europa og Asien. Fyrremejsen ynglede for første gang i Danmark i 1977 i Gribskov, men forsvandt herfra igen. Fra 1981 blev arten for første gang med sikkerhed fundet ynglende i Sønderjylland og har siden bredt sig mod nord. Arten er standfugl.