Fjeldvågen har mørkebrun overside og hvid hale med sorte tværbånd. Hannen har 2-4 bånd på undersiden og 3-5 på oversiden. Hunnen har 1-2 med tværbånd på halen. Ungfugle har kun et svagt aftegnet bånd på den hvide hale. Ligesom halen er resten af undersiden også lys med tydelig mørk bagkant på vingen, sorte vingespidser og mørke knopletter. Benene er beklædte med fjer helt ned til fangerne. Længde 55-60 cm. Vingefang 125-140 cm.

Forvekslingsmuligheder
Fjeldvågen minder om musvågen men er en anelse større og har længere vinger. Musvågen har ikke så skarpt afgrænset sort bånd yderst på halen og heller ikke fjerklædte ben.

Biologi
Fjeldvågen færdes i åbent land skab, bl.a. ved strandenge. Her kan den ses "muse" som en tårnfalk eller den ses spejdende efter bytte i træer, på pæle eller på jorden. Føden består for det meste af små gnavere, som markmus og lemminger, men den kan også tage lidt større pattedyr og fugle. Om vinteren lever den ofte af ådsler.

Levested
Når rovfuglen er 2-3 år gammel, yngler den første gang. Reden bygges i træer eller på klippehylder. I slutningen af maj, begyndelsen af juni lægger den 3-6 æg som udruges af hunnen i løbet af 31 dage. Ungerne er klar til at forlade reden 34-43 dage efter.

Udbredelse
Fjeldvågen forekommer som træk- og vintergæst fra ynglepladserne i Norge og Sverige men yngler ikke herhjemme. Den er udbredt videre østover gennem det nordlige Rusland og Nordamerika.

Tekst baseret på Wikipedia