×
Brushanen er en mellemstor vadefugl. Fælles for hanner og hunner er deres lange orange ben, mellemlange næb og forholdsvis lange hals. Derudover ser kønnene meget forskellige ud. Hannen i sin yngledragt er enestående. Her får han store halskraver og øretoppe i forskellige nuancer af sort, brun, orange og hvid. Ansigtet er dækket af vorteagtige hudpapiller. Udenfor ynglesæsonen ser hanner og hunner meget ens ud, dog er hannen væsentligt større. Hunnens overside og bryst er spraglet i nuancer af brun. Undersiden af kroppen er hvid. Hannerne bliver op til 29 cm lange og hunnerne op til 23 cm. Vingefanget måler 46-58 cm.
Forvekslingsmuligheder
I sin yngledragt er hannen umiskendelig. Hunner og hanner udenfor parringssæsonen kan forveksles med rødben. Brushanen har mere orange ben end rødben.
Biologi
Føden består af insekter, krebsdyr, muslinger, snegle og orme. De finder deres bytte på mudrede områder. Brushanen udviser en speciel adfærd i parringssæsonen. I hver koloni af brushaner er der en danseplads. Dansepladsen er som regel en forhøjning på en strandeng. Her samles hannerne og opfører skuekampe for at tiltrække hunner. Halskraver og øretoppe pustes op, og der bliver foretaget vingeflaks og små hop. Hunnerne vælger hvilke hanner de vil parre med og står derefter alene med forsøgelsen af æg og unger. Hunnerne får 1 kuld om året med 4 æg. Æggene udruges på 20-23 dage, og ungerne får yngelpleje i yderligere 25-28 dage. Brushanen bliver 10-15 år gammel i naturen.
Levested
Brushanen forekommer sjældent som ynglefugl i Danmark, men den er en almindelig trækgæst. Arten yngler på store, fugtige strandenge. Uden for ynglesæsonen kan brushanen træffes på enge og marker rundt omkring i landet.
Udbredelse
Ynglende brushøns findes kun på få lokaliteter i Danmark, heriblandt Vadehavet, Tipperne i Ringkøbing Fjord og Bygholmengen ved Limfjorden. Trækkende brushøns er mest almindelige i Vest- og Nordjylland.
Tekst baseret på Arter.dk
