Almindelig kjove findes i mere eller mindre mørke udgaver. Den mørke fase af almindelig kjove har mørkebrun fjerdragt på både ryg og bug, mens den lyse fase af almindelig kjove er næsten hvid på bryst og bug. Dens ryg, hoved og vinger er mørkebrune. Alle variationer har mørk overside og hvide vingefelter. Fuglen har en længde på ca. 44-49 centimeter (inklusive de forlængede halefjer) og et vingespænd på 110-125 centimeter.

Biologi
Almindelig kjove har en interessant fødebiologi, idet de ofte parvis forfølger andre fugle som f.eks ride, havterne og lunde, hvorved de får dem til at slippe byttet. I ynglesæsonen tager indlandsfuglene fugleæg og –unger, mindre pattedyr samt insekter og bær, mens de i vinterkvarteret også kan tage fiskeriaffald.

Levested
Arten foretrækker at yngle i fugtige, lave områder som eng og mose. Kolonierne kan variere i størrelse. men kan ofte være op til 300 par. Rederne lægges med 10–20 meters mellemrum og fuglene er ligesom hos storkjoven territoriehævdende, men hvert par har kun et mindre område. I maj-juni lægges æggene. Reden består af en flad skål foret med tørt græs. Der lægges som regel to æg, som er mørke med brun bundfarve og med mørke næsten sorte pletter. Efter 3-4 uger klækkes æggene og ungerne har i begyndelsen en beigefarvet dundragt, som hurtigt afløses af en rødlig brun fjerdragt. Deres farver harmonerer godt sammen med omgivelserne, og det kan være vanskeligt at finde dem i den tætte vegetation. Hvis man nærmer sig kolonien dykker kjoverne med skrig mod forstyrreren.

Udbredelse
Almindelig kjove yngler på den arktiske tundra og langs kysterne rundt om Ishavet. Arten passerer Danmark forår og efterår på vej til og fra vinteropholdsstederne i Vestafrika og Sydamerika.

Tekst baseret på Wikipedia