Alken er en kraftigt bygget fugl. Den har et stort bredt hoved og et højt sort næb med smalle hvide striber. Hoved, hals og oversiden af kroppen er sort. Undersiden af kroppen er helt hvid. I vinterdragten har alken en hvid tøjlestribe på halsen. For enden af vingens overside sidder et hvidt bånd. Undersiden af vingerne er sort, og ved armhulen er den hvid. Halen er spids, og fødderne er placeret bagerst på kroppen, hvilket får den til at se meget rank ud når den står på fødderne. Alken bliver op til 41 cm lang, med et vingefang på 63-67 cm. Fuglen vejer ca. 500-750 gram.

Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med lomvien. Arterne kendes bedst fra hinanden ved at kigge på næbbene. Alkens næb er højt og sammentrykket, hvor lomviens næb er smalt og spidst. Alken har desuden et væsentligt kraftigere hoved og hals og en længere hale.

Biologi
Alken lever af fisk og krebsdyr. Den befinder sig ofte langt ude på havet, hvor den jager. Her dykker den ned til 5 meters dybde efter små fisk. Når den befinder sig under vandet, bruger den sine vinger som årer. Arten får kun 1 kuld om året bestående af 1 æg. Ægget lægges på smalle klippehylder, hvor der er fare for at ægget falder ned. Ægget er derfor tilspidset, så det vil rotere rundt om sig selv hvis det bliver skubbet til. Dermed nedsættes risikoen for at ægget falder ned fra klippen. Ægget ruges i 26-32 dage, og ungerne forlader reden efter 14-21 dage. Ligesom ægget er ungen også tilpasset til at leve på smalle klippevægge. Ungen bevæger sig kun meget lidt omkring og holder sig tæt indtil klippevæggen i tilfælde af forstyrrelser. Alken bliver helt op til 30 år gammel i naturen.

Levested
Arten yngler i kolonier, ofte sammen med lomvier, på fuglefjelde. Den befinder sig kun på land i yngletiden. Alken yngler fåtalligt på Nordbornholm, men som træk- og vintergæst er den meget almindelig. Om vinteren kan op mod 400.000 alke ses i samtlige danske farvande.

Tekst baseret på Arter.dk