Sortspætten er Europas største spætte. Dens fjerdragt er glinsende sort med et hvidligt øje og et langt, dolkformet næb, der er lysegråt med en mørkegrå spids. Dens ben er sorte med kraftige, sorte klør. Hannen har en rød isse, hvorimod hunnen og unge hanner har en sort isse og en rød nakke. Sortspætten har en imponerende trommen, der typisk består af ca. 20 slag på to sekunder, og som kan høres op til et par kilometer væk. Dens stemmerepertoire er alsidigt, hvoriblandt den hyppigst benytter et langtrukkent kli-æ og et højt kly-kly-kly.

Biologi
Sortspætten benytter sit kraftige næb til at udmejsle redekamre, der kan være en halv meter dybe og ca. 25 cm i diameter. Den laver ofte et nyt redekammer hvert år i samme skov. Den benytter også sit næb til at fange myrer, der er dens primære fødeemne. Derudover lever den også af billelarver, der lever inde i træerne. Sortspætten er standfugl og bliver i sit yngleområde året rundt. Ungfuglen strejfer dog en del omkring, indtil den finder et vinterterritorium, der ofte bliver til dens yngleområde.

Levested
Sortspætten yngler i nåleskov, ældre bøgeskov og blandet skov.

Udbredelse
Sortspætten er fåtallig i Danmark. Den indvandrede i 1960'erne til Nordøstsjælland og Bornholm og har siden spredt sig til Jylland. Arten er i fremgang, men med svingninger fra år til år. Sortspætten bliver i Danmark om vinteren. Dens internationale udbredelse går i et bælte fra Europa gennem det centrale Asien til Stillehavskysten.

Tekst baseret på Arter.dk