×
Havternen har en slank krop og en lang og kløftet hale. I sommerdragten er den nederste del af struben, brystet og bugen grålig. Den øverste del af struben samt kinden er hvid. Overvingen er lysegrå med mørkere vingeforkant. Yderst på vingeoversiden har den mørke bånd. Næbbet er orangerødt og har ofte en sort spids. Fra nakke til næbbasis har den en sort hætte. I vinterdragten får den en hvid pande, og næbbet bliver mørkt. Havternen bliver 35 cm lang, med et vingefang på 80-95 cm. Den vejer 80-120 gram.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan let forveksles med fjordternen. Havternen kan kendes fra denne ved sin mindre størrelse, kortere næb, rundere hoved og længere hale.
Biologi
Havternen lever af småfisk og krebsdyr, og i luften kan den også tage insekter. Inden den styrtdykker ned i vandet efter det bytte den har udset sig, svirrer den over vandoverfladen i nogle få sekunder. Havternen er en aggressiv art. Møder den fjender i redekolonien, vil den styrtdykke efter dem. Arten får 1 kuld bestående af 1-3 æg.
Levested
I Danmark er arten en ret almindelig ynglefugl og en almindelig trækgæst. Arten yngler i kolonier, der kan bestå af op til 400 par. Kolonierne findes typisk nær kysterne.
Udbredelse
Ynglebestanden i Danmark tæller ca. 8000 par, fordelt på omkring 200 kolonier. Den er mest udbredt ved Læsø, Limfjorden, i Vadehavet, og i Det Sydfynske Øhav, men den kan træffes langs kysterne i hele landet. Overvintringen foregår ved Antarktis. Havternen er den fugleart i verden der foretager den længste vandring. Ynglende individer der hører til på Grønland, flyver omkring 20.000 km til og fra Antarktis hvert år.
Tekst baseret på Arter.dk
