Grønsisken har grøn ryg og lyst hoved med mørke striber. Brystet er gulligt. Den har gule vingebånd og gule felter på siden af halen. Hannerne har desuden en sort isse og hage. Farverne hos hunnerne er mere utydelige og udvaskede. Arten bliver 12 cm lang med et vingefang på 20-23 cm. Den vejer 10-14 gram.
Biologi Om foråret og forsommeren består føden primært af granfrø. Om sommeren fanger grønsisken også insekter. Resten af året suppleres føden med frø fra el, birk og lærk. I yngletiden lever grønsisken i skjul i nåleskove. Uden for ynglesæsonen findes grønsiskene ofte i store larmende flokke i de danske skove. Grønsisken kan producere 2 kuld på 4-5 æg om året.
Levested Grønsiskens foretrukne føde er granfrø, og derfor trives den bedst i nåleskove. Kun et fåtal af arten yngler i Danmark, alt efter mængden af tilgængelige granfrø. I nogle år ankommer der mange grønsiskener til Danmark som træk- og vintergæster. Ofte trækker grønsisken til det sydlige Europa om vinteren.
Udbredelse Arten er udbredt i de dele af landet, der har nåleskov.